Aarøsundvej 47C

6100 Haderslev

Rummelig familievilla nær havnen

På et lukket vænge i Haderslevs sydby står denne arkitektonisk velgjorte og løbende opdaterede villa klar til at åbne døren for en ny familie. Placeringen på et bakkedrag giver et fremragende udsyn over den charmerende bymidte samt det vibrante havnemiljø, der i de senere år er blevet et sandt mekka for kulturlivet i den gamle handelsby. Velkommen til.

Lad os blot dvæle lidt ved den eminente beliggenhed, som er garant for alt, hvad der er eftertragtet. I bosætter jer for enden af et lukket vænge, får et skønt udsyn over byen og havnen og bor tæt på alle de gængse fornødenheder, der får hverdagen til at gå op. Med andre ord kan I gå til skole, dagtilbud, indkøb og byens puls på rekordtid.

Inden døre er rammerne mindst lige så tiltalende, og husets opbygning er meget klassisk med en entré, der på den ene side fører til værelsesafdelingen, og på den anden side leder til opholdsrummene. For nuværende er der tre store værelser, et badeværelse og et gæstetoilet i vestfløjen, mens østfløjen består af et moderne køkken i delvis åben forbindelse med en vinkelstue. Mellem de to afdelinger finder I endnu et rum, der frit kan benyttes som endnu en stue, et kontor eller begge dele, da I med fordel kan dele rummet op på midten. Endelig kan I glæde jer over et praktisk bryggers samt en kælder med integreret garage.

Kom med udenfor, hvor herlighederne fortsætter. Haven byder på en sydvendt fliseterrasse, og i forlængelse heraf udfolder den dejlige have sig, som består af græsplæne, enkel beplantning og en hæk, der indrammer og lukker af for omgivelserne.

Kort fortalt får I her en moderne og lækker bolig med en fantastisk beliggenhed i hyggelige Haderslev.

OBS: Ejendommen er pt. udlejet på sædvanlige lejevilkår - forhør nærmere ved Bomento.

Key features

    Mægler

    Lignende ejendomme